WordPress-widget

En WordPress-widget er et indholds- eller funktionselement, der placeres i et særligt område i et klassisk WordPress-tema, for eksempel en sidebar, en footer eller et andet område, som temaet har gjort klar til widgets. En widget kan eksempelvis vise seneste indlæg, kategorier, en søgefunktion, en tekst, sociale links eller en funktion fra et plugin.

Begrebet er blevet lidt mere uklart med tiden, fordi WordPress i dag bruger blokke langt flere steder end tidligere. I klassiske temaer findes widgetområder stadig, men siden WordPress 5.8 har den blokbaserede widgeteditor gjort det muligt at placere blokke i de samme områder. I bloktemaer er princippet ændret endnu mere: her bygges blandt andet header, footer og skabeloner med blokke i Site Editor, og traditionelle widgets spiller derfor en langt mindre rolle.

Det er vigtigt at skelne mellem en widget og et WordPress-plugin. Et plugin er en udvidelse, der installerer funktionalitet i WordPress. Pluginet kan godt tilføje en widget, men widgetten er i så fald kun den synlige eller konfigurerbare del, som placeres på siden. Et nyhedsbrevsplugin kan for eksempel tilføje en widget med en tilmeldingsformular. Pluginet leverer funktionen; widgetten bestemmer, hvor den vises.

Widgets er heller ikke det samme som et shortcode. Et shortcode er en kort kode, som WordPress eller et plugin fortolker og erstatter med indhold eller funktionalitet. En widget er derimod knyttet til et widgetområde og håndteres gennem temaets eller WordPress' interface. De to teknikker kan dog mødes, fordi en shortcode kan placeres i en shortcode-blok eller et tekstområde, som igen ligger i et widgetområde.

Traditionelt var widgets en vigtig del af måden, man byggede et WordPress-site på. Temaet definerede bestemte widgetområder, og brugeren kunne selv fylde dem med indhold. Det gjorde det muligt at ændre en sidebar eller footer uden at redigere PHP-filer. For mange virksomheder var det en enkel måde at få faste elementer som kontaktoplysninger, menuer eller seneste nyheder ind på flere sider.

I dag er det mere korrekt at se widgets som én del af WordPress' udvikling fra faste temafelter til mere fleksible blokbaserede layouts. På ældre eller klassiske løsninger kan widgets stadig være helt centrale. På nyere bloktemaer vil den samme opgave ofte blive løst med blokke og template parts i stedet.

Første skridt er at finde ud af, hvilken type tema hjemmesiden bruger. Hvis det er et klassisk tema, vil der ofte være et punkt under Udseende med widgetområder. Her kan temaet eksempelvis have defineret en primær sidebar, flere footer-kolonner eller særlige områder til forsiden. I den blokbaserede widgeteditor kan du placere blokke i disse områder på næsten samme måde som i den almindelige blokeditor.

Et klassisk tema kan eksempelvis have fire widgetområder i footeren. I det første ligger virksomhedens adresse, i det andet en menu, i det tredje åbningstider og i det fjerde sociale links. Fordelen er, at footeren kan administreres ét sted i stedet for at blive kopieret ind på hver side.

Hvis et plugin tilføjer sin egen widget, bliver den typisk tilgængelig blandt de elementer, du kan vælge i editoren. Det kan være en produktliste fra en webshop, en bookingfunktion, et formularmodul eller noget helt andet. Her er det en god idé at overveje, om funktionen virkelig hører hjemme i et globalt område. En formular, der kun er relevant på kontaktsiden, bør ikke nødvendigvis ligge i en sidebar på hele hjemmesiden.

WordPress' nyere widgeteditor bruger blokke sammen med de eksisterende widgetområder. Det betyder, at du blandt andet kan bruge standardblokke som søgning, seneste indlæg, kategorier, socialikoner og brugerdefineret HTML. Ældre tredjepartswidgets, der ikke er blevet lavet om til blokke, kan fortsat håndteres via en Legacy Widget-løsning.

Bruger hjemmesiden et bloktema, bør du ikke begynde at lede efter widgetmenuen. Et bloktema bruger blokke til hele sitets struktur. Footer og header redigeres gennem Site Editor, og de elementer, som tidligere ville være widgets, placeres direkte som blokke i skabeloner eller template parts. Det er en vigtig forskel, fordi mange vejledninger på nettet stadig tager udgangspunkt i ældre WordPress-versioner og klassiske temaer.

Hold også øje med, om temaet eller page builderen har sit eget system. Nogle løsninger kalder komponenter for widgets, selv om de teknisk ikke er WordPress' klassiske widgets. Elementor bruger for eksempel ordet widget om mange af sine byggeelementer. Derfor er det altid nødvendigt at se på konteksten, når en vejledning siger "tilføj en widget".

Hvis du vedligeholder en eksisterende hjemmeside, bør du dokumentere hvilke globale områder der bruges. Det gælder især footers, sidebars og skabeloner, fordi ændringer her kan slå igennem på mange sider på én gang. Et telefonnummer, der ændres i en fælles footer, er smart. En kampagneboks, der ved en fejl placeres i et globalt widgetområde, kan til gengæld pludselig stå på 200 sider.

Det hænger tæt sammen med arbejdet med et CMS: genbrugelige elementer bør placeres centralt, mens side-specifikt indhold bør blive på den enkelte side. Samme tankegang ligger bag et designsystem, hvor ens komponenter bruges konsekvent frem for at blive bygget på ny hver gang.

På en professionel hjemmeside er målet ikke at bruge flest mulige widgets, men at gøre indholdet nemt at administrere. Hvis en blok, en template part eller en anden central komponent løser opgaven bedre, bør den løsning vælges. Vi arbejder derfor ud fra den konkrete WordPress-opsætning frem for at fastholde gamle arbejdsgange, bare fordi de stadig findes.

Forestil dig en virksomhed med en WordPress-hjemmeside, hvor alle undersider har en sidebar. I sidebaren vises kontaktoplysninger, et link til en tilbudsformular og de tre seneste blogindlæg. Hjemmesiden bruger et klassisk tema, som har defineret et widgetområde til denne sidebar.

Kontaktoplysningerne kan ligge som en tekst- eller gruppeblok, tilbudslinket som en knap og blogindlæggene som en blok med seneste indlæg. Alle tre elementer ligger i det samme widgetområde. Når virksomheden ændrer telefonnummer, rettes det ét sted, og ændringen vises automatisk på alle sider, hvor sidebaren bruges.

Senere skifter virksomheden til et bloktema. Nu er den traditionelle widgetsidebar ikke længere grundlaget for layoutet. I stedet oprettes en template part med den ønskede struktur, og blokkene placeres direkte i skabelonen. For den besøgende kan resultatet se næsten identisk ud, men den tekniske måde at vedligeholde området på er en anden.

Det viser, hvorfor ordet widget kan skabe forvirring. Funktionen "vis de seneste indlæg i sidebaren" er stadig den samme for brugeren, men WordPress' værktøjer til at bygge området har ændret sig. Derfor bør man først forstå temaets arkitektur og derefter vælge den rigtige redigeringsmetode.

Hvis virksomheden samtidig installerer et nyt plugin, der leverer en kundelogin-boks som klassisk widget, kan der opstå et kompatibilitetsspørgsmål. På et klassisk tema kan widgetten måske placeres direkte. På et bloktema kan det være nødvendigt at bruge en blok fra pluginet eller en anden integrationsmetode. Det er et godt eksempel på, at valg af tema, plugins og redigeringsmodel bør ses som en samlet løsning.

Den mest almindelige faldgrube er at følge en gammel WordPress-guide uden at kontrollere, hvilken type tema den er skrevet til. En vejledning kan sige, at du skal gå til Udseende → Widgets, men på et bloktema er den relevante struktur i stedet bygget i Site Editor. Det betyder ikke, at WordPress er gået i stykker; arbejdsgangen er bare en anden.

En anden fejl er at installere et plugin alene for at få en meget lille widgetfunktion, som WordPress allerede kan løse med en standardblok. Hvert ekstra plugin er software, der skal opdateres og vedligeholdes. Hvis behovet blot er en søgeboks eller en liste over seneste indlæg, bør du først undersøge de indbyggede blokke.

Det modsatte kan også være et problem: at slette en gammel widget, fordi den ser overflødig ud, uden at opdage at den indeholder vigtig funktionalitet. En widget kan være knyttet til kode, tracking, en formular eller en integration. Tag derfor backup og dokumentér indholdet, før du rydder op på en ældre hjemmeside.

Pas desuden på med ordet "widget" i page builders. En page builder-widget kan være en overskrift, et billede, et galleri eller en hel avanceret komponent og har ikke nødvendigvis noget at gøre med WordPress' klassiske widgetområder. Blandes begreberne sammen, bliver fejlsøgning hurtigt unødigt besværlig.

Endelig bør globale områder testes på mobil. En sidebar, der ser fin ud på desktop, kan blive placeret under hovedindholdet på en telefon og gøre siden unødigt lang. En footer med seks widgets kan blive til en meget tung mobiloplevelse. Struktur og relevans er vigtigere end antallet af tilgængelige elementer.

Widgets er et godt eksempel på, hvordan WordPress bevarer bagudkompatibilitet samtidig med, at platformen udvikler sig. Mange ældre hjemmesider bruger fortsat klassiske widgets, mens nyere løsninger bruger blokke til tilsvarende opgaver. Derfor vil begrebet fortsat dukke op i både administration, dokumentation og plugins.

Hvis en gammel widget ikke har en moderne blokversion, kan den stadig være relevant. WordPress' blokbaserede widgeteditor understøtter legacy-widgets, så en eksisterende løsning ikke nødvendigvis behøver at blive skrevet om med det samme. Det giver mulighed for at modernisere en hjemmeside gradvist.

Ved større redesigns bør du dog tage stilling til, om de gamle widgetområder stadig giver mening. Hvis hele temaet alligevel udskiftes, kan det være mere enkelt at bygge globale dele som header, footer og sideelementer med den aktuelle blokstruktur. Det reducerer antallet af parallelle systemer, som redaktøren skal forstå.

Bruger hjemmesiden et child theme, kan udvikleren også have registreret egne widgetområder. De forsvinder ikke nødvendigvis fra indholdet, bare fordi temaet opdateres, men deres funktion afhænger af koden i temaet. Derfor skal specialbyggede områder med i vurderingen ved et redesign.

Det vigtigste er altså ikke, om en løsning kalder noget widget, blok eller komponent. Det vigtige er, at indholdet ligger det rigtige sted, kan genbruges uden dobbeltarbejde og kan vedligeholdes sikkert. Har du en ældre WordPress-side med mange lag af widgets, plugins og specialkode, kan en teknisk gennemgang fra et webbureau være en god anledning til at få forenklet strukturen i stedet for bare at flytte den videre.