Typografi

Typografi er arbejdet med skrift og tekstens visuelle form. Valget af skrifttype er kun én del. Størrelse, vægt, linjeafstand, bogstavafstand, linjelængde og placering afgør, om teksten er let at læse og hvilket udtryk den får.

Den samme sætning kan føles myndig, venlig, teknisk eller eksklusiv afhængigt af opsætningen. Men personlighed har ingen værdi, hvis kunden opgiver halvvejs gennem afsnittet.

I en visuel identitet skaber skrifterne sammenhæng mellem logo, hjemmeside, præsentationer og tryksager.

En virksomhed kan vælge mellem systemskrifter, gratis webfonts og kommercielle fonte. Licensen skal dække de medier og brugere, virksomheden har. En desktoplicens til designeren er ikke nødvendigvis en weblicens til tusindvis af sidevisninger.

Skriften skal indeholde æ, ø, å, tal, valuta og de tegn, der bruges. Den bør have tilstrækkelige vægte: regular, medium og bold kan være nok. En familie med 18 vægte er ikke bedre, hvis ingen kan vælge konsekvent.

På web påvirker fontfiler performance. Variable fonts kan samle flere vægte effektivt, men skal stadig indlæses og testes. En god fallback bør være angivet, så teksten ikke forsvinder, mens fonten hentes.

Overskrifter, mellemoverskrifter, brødtekst, labels og billedtekster skal kunne skelnes. Forskellen kan skabes med størrelse, vægt, farve og afstand. Brug ikke alle virkemidler samtidigt uden grund.

Et tydeligt hierarki hjælper læseren med at skimme. På en lang produktside kan brugeren hurtigt finde størrelse, levering og materiale. På et menukort skal retter og priser kunne forbindes uden at øjet farer vild.

HTML-hierarkiet og det visuelle hierarki bør hænge sammen. En tekst, der ligner en overskrift, bør også være kodet som en overskrift. Det hjælper både tilgængelighed og SEO.

Meget brede tekstlinjer gør det svært at finde starten på næste linje. Meget smalle linjer bryder rytmen. Brødtekst på web fungerer ofte godt omkring 50-75 tegn pr. linje, men skrifttype og størrelse påvirker oplevelsen.

Linjeafstanden bør give bogstaverne luft uden at splitte afsnittet. Store overskrifter kan have tættere linjeafstand end brødtekst. Afstand mellem afsnit bør være større end afstanden mellem linjer.

På mobil skal størrelsen ikke bare skaleres proportionelt ned. En 72 pixel herooverskrift kan blive for voldsom, mens 12 pixel brødtekst bliver ulæselig. Responsiv typografi kræver egne grænser.

En restaurant bruger en dekorativ håndskrift til hele menukortet. Den passer til stemningen, men gæsterne kan ikke hurtigt skelne navn, beskrivelse og pris. Danske tegn ser desuden anderledes ud end resten af alfabetet.

Løsningen beholder håndskriften til få kategorioverskrifter og bruger en rolig serif til retternes navne samt en tydelig sans serif til beskrivelser og allergener. Priserne justeres, så de kan aflæses uden en række prikker gennem hele siden.

Menukortet mister ikke personlighed. Det får en rollefordeling mellem skrifterne. Det er typografi som system, ikke som pynt.

For mange skrifttyper er den mest synlige fejl. En anden er kunstig fed eller kursiv, hvor programmet forvrænger en font, der ikke har den rigtige variant. Det giver dårligere former og ujævn tekst.

Centret brødtekst ser ofte elegant ud i korte citater og bliver trættende i lange afsnit. Versaler i hele sætninger sænker læsbarheden. Lav kontrast og meget tynde vægte kan forsvinde på telefoner og i sollys.

Kerning og bogstavafstand er især vigtigt i logoer og store overskrifter. Automatisk opsætning er et udgangspunkt, ikke altid det endelige resultat.

Definér skrifter, vægte, størrelser og anvendelse i en brand guide. Vis konkrete eksempler på overskrift, brødtekst, knap og dokument. Det gør det lettere for medarbejdere at bevare udtrykket.

God typografi får indholdet til at virke mere gennemtænkt, fordi læseren kan se strukturen. Det er ikke en kosmetisk detalje. Det er den form, næsten al information møder brugeren i.

Typografi er en praktisk del af grafisk design og skal fungere på både små skærme og store tryksager.

Skrifter håndterer tal forskelligt. I prislister og tabeller kan tabellariske tal, hvor alle cifre har samme bredde, gøre kolonner rolige. I overskrifter kan proportionale tal se mere naturlige ud. Test også komma, procent, kr., telefonnumre og datoer.

En font, der ser flot ud i “Aa”, kan have svage danske tegn eller mærkelige citationstegn. Lav en prøve med rigtigt indhold før den bliver gjort til standard.