TIFF

TIFF står for Tagged Image File Format og er et fleksibelt rasterformat til billeder, hvor kvalitet, farvedata og udveksling mellem professionelle programmer ofte vejer tungere end en meget lille filstørrelse. Filendelsen kan være både .tif og .tiff; i praksis er det samme formatfamilie.

En TIFF-fil består af pixels og er derfor rastergrafik. Den kan gemme billeder i høj opløsning og bruges ofte i billedbehandling, scanning, layout og trykrelaterede workflows. TIFF er dog ikke automatisk en trykklar fil. Et godt billede i TIFF-format mangler stadig sidestørrelse, beskæring, skæremærker og andre oplysninger, som en komplet trykklar PDF kan indeholde.

Adobe beskriver TIFF som et fleksibelt bitmapformat, der understøttes af mange billedredigerings- og sidelayoutprogrammer. I Photoshop kan formatet gemme både 8-, 16- og 32-bit billeddata afhængigt af dokumentet, og det kan håndtere blandt andet farveprofiler, alfakanaler og i visse workflows også lag.

Det sidste er vigtigt at forstå korrekt. En TIFF kan godt indeholde Photoshop-lag, men det betyder ikke, at alle programmer kan læse dem. Adobe gør direkte opmærksom på, at mange programmer springer lagdata over. Hvis en samarbejdspartner skal kunne redigere alle lag, masker og effekter, er en PSD ofte det mere oplagte Photoshop-masterformat.

TIFF kan komprimeres på flere måder. LZW og ZIP er tabsfri metoder, hvor billeddata kan pakkes uden at fjerne billedinformation. JPEG-komprimering kan også bruges i visse TIFF-filer, men den er tabsbaseret. Derfor er sætningen “TIFF er altid tabsfri” ikke helt korrekt. Det afhænger af, hvordan filen er gemt.

Formatet kan også bruges i CMYK-baserede workflows og med indlejrede farveprofiler. Det gør TIFF relevant, når et billede skal flyttes mellem billedbehandling og layout uden først at blive reduceret til en hårdt komprimeret leveringsfil. Men farverne bliver ikke korrekte alene på grund af filendelsen. Farveprofil, konvertering og outputbetingelser skal stadig være på plads.

I Photoshop kan almindelige TIFF-filer gemmes op til 4 GB, mens nyere versioner også tilbyder BigTIFF til større filer. Det er nyttigt ved meget store billeder, men kompatibilitet med andre systemer bør kontrolleres, før man vælger et specialiseret format bare fordi det kan rumme flere data.

Når vi arbejder med grafisk design, ser vi derfor på hele workflowet: hvad billedet skal bruges til, hvem der skal åbne det, hvilken opløsning og farve der kræves, og hvilket slutformat produktionen forventer.

TIFF giver især mening, når du vil bevare mere billedinformation end i en typisk webfil, eller når billedet skal videre til et program, der arbejder godt med formatet. Det kan være et retoucheret produktfoto, en scanning, et high-end billede til et katalog eller en billedfil, der skal placeres i Adobe InDesign.

Start med at skelne mellem masterfil og leveringsfil. En masterfil er den version, du kan gå tilbage til og arbejde videre med. En leveringsfil er den version, der passer til den konkrete kanal. En stor TIFF kan være en glimrende master eller udvekslingsfil, men det er sjældent den fil, du uploader direkte som almindeligt billede på en hjemmeside.

En praktisk arbejdsgang kan være:

1. Bevar originalen i fuld kvalitet og med den nødvendige bitdybde.
2. Kontrollér pixelmål og den reelle PPI ved den størrelse, billedet skal bruges i.
3. Indlejr den relevante farveprofil, hvis workflowet er farvestyret.
4. Vælg tabsfri LZW- eller ZIP-komprimering, når billeddata skal bevares præcist.
5. Gem lag kun hvis næste led faktisk kan og skal bruge dem.
6. Eksportér til det endelige leveringsformat bagefter, eksempelvis PDF til tryk eller WebP/JPEG til web.

Hvis du bruger TIFF som et billede i et layout, skal du stadig se på billedets fysiske størrelse. En fil på 4000 × 3000 pixels har ikke én fast trykstørrelse. Ved 300 PPI svarer den til en anden fysisk størrelse end ved 150 PPI. Derfor er DPI og PPI ikke bare tal, man skriver i filen; de skal vurderes sammen med det faktiske output.

Ved billeder med transparente områder kan Photoshop gemme transparens i TIFF. Men igen bør modtagerens program og workflow være en del af beslutningen. Hvis filen kun skal bruges som et enkelt grafikelement på web, kan en PNG eller SVG være mere praktisk. Hvis det er et fotografi på en webside, kan JPEG/JPG eller WebP ofte give en langt mindre fil.

TIFF er altså ikke et alternativ til alle andre formater. Det er et arbejdsformat, der er stærkt, når kvalitet og kompatibilitet i grafiske programmer betyder mere end downloadhastighed.

Hvis du modtager en TIFF fra en fotograf eller leverandør, bør du heller ikke straks konvertere den til JPEG og slette originalen. Den komprimerede version kan være fin til web, men originalen kan senere være værdifuld til brochure, plakat, messemateriale eller andet tryk, hvor du har brug for flere billeddata.

Forestil dig en virksomhed, der får fotograferet 40 produkter til både webshop og et trykt katalog. Fotografen afleverer højopløselige billeder i TIFF med indlejret farveprofil. De filer bliver gemt som virksomhedens billedmastere.

Til kataloget placeres TIFF-filerne i layoutet i den størrelse, de faktisk skal bruges. Her kontrolleres opløsning, beskæring og farver, før kataloget til sidst eksporteres som trykklar PDF. TIFF-filerne er altså billedkilderne, men de er ikke den fil, trykkeriet nødvendigvis skal have som det samlede katalog.

Til webshoppen ville det være en dårlig idé bare at uploade de samme TIFF-filer. De er langt større end nødvendigt og er ikke et almindeligt leveringsformat til browseren. I stedet eksporteres webversioner i passende pixelmål og et format som JPEG eller WebP. Brugeren ser samme produkt, men siden skal ikke hente unødvendigt tunge masterfiler.

Et andet eksempel er en retoucheret medarbejderportrætfil. Photoshop-dokumentet indeholder avancerede lag og masker, men kunden har kun brug for en kvalitetssikret billedfil, der kan placeres i forskellige layoutprogrammer. Her kan en samkopieret TIFF med korrekt profil være en robust udvekslingsfil, mens PSD-originalen bevares internt til senere redigering.

Det viser forskellen mellem formaterne: PSD er ofte stærkest som redigerbar Photoshop-master, TIFF som fleksibel billedudveksling, PDF som samlet sideleverance og JPEG/WebP som lette leveringsformater til skærm.

Den første klassiske fejl er at tro, at “TIFF” automatisk betyder maksimal kvalitet. En TIFF kan være gemt med JPEG-komprimering, være opskaleret fra en lille original eller have en forkert farveprofil. Filendelsen fortæller ikke hele historien.

En anden fejl er at bruge TIFF som standard til web. En højopløselig TIFF kan være mange gange tungere end den webversion, der faktisk er nødvendig. Det giver langsommere sider uden at brugeren nødvendigvis ser nogen gevinst.

Den tredje fejl er at antage, at lag i TIFF er universelt kompatible. Photoshop kan læse lagdata, men andre programmer kan ignorere dem. Hvis redigerbarheden er vigtig, skal modtageren og programmet afklares på forhånd.

Derudover bliver TIFF nogle gange forvekslet med en færdig trykfil. Et TIFF-billede kan være perfekt som billedmateriale, men en folder eller annonce kræver stadig korrekt dokumentstørrelse, beskæring, typografi og eksport. Det er layoutet, ikke billedformatet alene, der gør materialet produktionsklart.

Endelig bør du undgå at lave en kæde af unødvendige konverteringer. TIFF til JPEG til PNG til TIFF giver ikke flere detaljer tilbage. Hver gang filen ændres, bør der være et konkret formål.

.tif og .tiff er i praksis to filendelser for samme format. Den korte variant stammer blandt andet fra ældre systemer med begrænsning på længden af filendelser. I moderne workflows er valget mest et spørgsmål om konvention.

TIFF kan gemmes med forskellige komprimeringsmetoder. LZW og ZIP er tabsfri, mens JPEG-komprimering er tabsbaseret. Hvis filen skal fungere som master, bør du vide, hvilken metode der er brugt, i stedet for bare at antage, at “TIFF = ukomprimeret”.

Photoshop understøtter også BigTIFF til filer, der overstiger den klassiske 4 GB-grænse. Det er praktisk ved meget store dokumenter, men større teknisk kapacitet er ikke nødvendigvis bedre kompatibilitet. Spørg modtageren, hvis filen skal ind i et bestemt produktionssystem.

Til fotoarkiver, scanninger og avanceret billedbehandling kan TIFF være et fornuftigt format, men virksomhedens arkiv bør stadig have en struktur for originale filer, versioner og leveringskopier. Et format løser ikke versionsstyring.

Hvis målet er tryk, skal du se TIFF i sammenhæng med farveprofil, billedstørrelse, beskæring og den endelige PDF. Hvis målet er web, skal du se det i sammenhæng med filstørrelse, pixelmål og moderne billedformater. Formatet er et valg i processen, ikke processen i sig selv.