RGB

RGB står for Red, Green og Blue. Skærme bygger farver ved at udsende rødt, grønt og blåt lys i forskellige styrker. Når alle tre står på maksimum, opleves farven som hvid. Når de er slukket, er resultatet sort.

En almindelig digital farve kan skrives som RGB 21, 76, 194 eller som hex-koden #154CC2. Hex er blot en anden notation for de samme tre kanaler og bruges meget i webdesign.

Til tryk bruges normalt CMYK, fordi papir ikke udsender lys. Når et design skal eksistere både digitalt og fysisk, bør farverne defineres særskilt til de to medier.

RGB er en model, men ikke ét bestemt farverum. sRGB er det mest almindelige og sikre valg til web, fordi browsere og mange enheder forventer det. Display P3 kan vise et større område af især stærke farver på understøttede skærme.

Et billede i et bredt farverum uden korrekt profil kan se forkert ud, når det bliver uploadet eller behandlet af et system. Derfor bør webfiler eksporteres med en indlejret sRGB-profil, medmindre der er en bevidst og testet grund til andet.

På en hjemmeside bør farvevalget desuden tage højde for kontrast og tilgængelighed. En lys orange kan være flot som flade og ulæselig som tekst på hvid baggrund.

To skærme kan vise samme RGB-værdi forskelligt. Den ene står på maksimal lysstyrke i en butik. Den anden er en ældre kontorskærm med blåligt skær. Telefonen kan automatisk ændre farvetemperatur om aftenen.

En kalibreret skærm reducerer forskellen ved professionelt billedarbejde, men du kan ikke kontrollere kundens enhed. Derfor bør et digitalt design ikke være afhængigt af en ekstremt præcis nuance for at kommunikere mening.

Test centrale farver på flere almindelige skærme og i både lyst og mørkt miljø. Et brand kan have en præcis masterfarve, men systemet bør også fungere, når den gengives lidt anderledes.

En tøjbutik får taget produktbilleder, som ser perfekte ud på fotografens skærm. Efter upload til webshoppen bliver den røde jakke mere orange på nogle telefoner. Årsagen kan være eksportprofil, automatisk billedbehandling eller skærmens indstillinger.

Arbejdet bør starte med en kontrolleret reference og en ensartet eksport. Samtidig skal produktteksten beskrive farven, fordi et billede ikke kan love fuldstændig farvenøjagtighed på alle enheder.

Til sociale medier kan platformen komprimere billeder og video. Derfor bør grafikken testes efter upload, ikke kun i designprogrammet. Små tekster og fine gradienter kan ændre sig.

En visuel identitet bør normalt have faste RGB- og hex-værdier til digitale medier. Det gør det lettere for hjemmeside, præsentationer og SoMe-grafik at hænge sammen.

Men værdierne løser ikke alt. Baggrunde, opacity, billedfiltre og mørk tilstand kan ændre den oplevede farve. Derfor bør brand guiden vise anvendelse og kontrastpar — ikke kun en række farvekoder.

Logoer bør leveres i vektorformat til designarbejde og i passende digitale formater til daglig brug. Et PNG-logo med en tilfældig farveprofil er en dårlig masterfil.

Brug RGB til skærm og CMYK eller spotfarver til tryk. Bevar profiler ved professionelt arbejde, og eksportér webfiler fornuftigt. Test kontrast og funktion før du jagter mikroskopisk farveenshed.

Farven skal genkendes og fungere. Den behøver ikke se fysisk identisk ud på en telefon, en projektor og en trykt pose — det kan den sjældent.

Se mere om grafisk design til skærm og tryk, hvor RGB- og CMYK-farver får hver sin praktiske rolle.

Farvevalg på skærm handler ikke kun om at ramme brandets nuance. Tekst, ikoner og knapper skal have tilstrækkelig kontrast mod baggrunden. En blå farve kan fungere fint som stor flade og være for lys til små bogstaver. Kontrollen bør derfor ske på de konkrete kombinationer, ikke på farven alene.

Mørk tilstand er endnu en prøve. Et logo eller ikon, der er lavet til hvid baggrund, kan forsvinde på sort. Lav bevidste varianter i stedet for at lade browseren eller platformen invertere farver tilfældigt.