Noindex

Noindex er en lille teknisk besked med en ret stor konsekvens: “Denne side skal ikke med i søgeresultaterne.” Besøgende kan stadig åbne siden, og et direkte link virker som normalt. Derfor opdages fejlen tit sent. Siden ser jo ikke ødelagt ud.

Direktivet ligger typisk som et meta-tag i sidens kode eller som en HTTP-header. Det har ikke noget med en hemmelig side eller adgangskode at gøre. Noindex handler kun om indeksering i søgemaskiner.

Ikke alt indhold behøver en plads i Google. En takkeside efter en formular kan være vigtig for måling, men den giver sjældent mening som søgeresultat. Det samme gælder midlertidige kampagnesider, interne søgeresultater, dublerede printversioner og visse filtreringer i en webshop.

• Takkesider efter kontakt eller køb.
• Interne søgeresultater, som skaber mange tynde URL’er.
• Konto-, login- og kurvsider.
• Midlertidige test- eller forhåndsvisningssider.
• Indhold der skal være tilgængeligt via link, men ikke findes gennem Google.

Noindex skal ikke bruges som en skraldespand for dårligt indhold. Hvis en gammel side ikke længere har en funktion, er en 301-redirect eller en rigtig 404 ofte en bedre oprydning.

WordPress har indstillingen “Bed søgemaskiner om ikke at indeksere dette websted”. Den er nyttig på en testside. Den er knap så nyttig, når testkopien bliver flyttet til det rigtige domæne, og fluebenet følger med.

Resultatet kan være en flot ny hjemmeside, som Google stille og roligt fjerner. Derfor bør lanceringstjekket altid indeholde en kontrol af noindex, robots.txt, sitemap og de vigtigste landingssider. Det er en af de kedelige kontroller, der er langt billigere end at opdage problemet tre uger senere.

Det bliver ofte blandet sammen. Robots.txt kan bede en crawler om ikke at hente en bestemt del af siden. Noindex kan kun ses, hvis crawleren får lov at hente siden. Blokerer du siden i robots.txt og sætter noindex samtidig, kan søgemaskinen være ude af stand til at læse noindex-beskeden.

Start i Google Search Console. URL-inspektion viser, om Google må indeksere siden, og hvilken besked der er fundet. I browseren kan du også se sidens kildekode og søge efter “noindex”. På større sites er en crawl med et teknisk værktøj hurtigere, fordi du kan få alle noindex-sider i én liste.

Tjek især sider, der burde skaffe trafik: ydelsessider, kategorier, vigtige produkter og lokale landingssider. En virksomhed kan sagtens have 300 korrekte sider og én forkert noindex på den side, der betyder mest.

Search Console har et værktøj til midlertidigt at skjule en URL i Googles resultater. Det kan være nyttigt ved en akut fejl, men det er ikke en permanent løsning. Hvis siden fortsat kan indekseres, kan den komme tilbage, når den midlertidige blokering udløber.

Den varige løsning skal derfor ligge på selve websitet: noindex, adgangsbeskyttelse, redirect eller en rigtig sletning, alt efter hvorfor siden skal væk. Vælg ikke ud fra, hvilken knap der er lettest at finde i øjeblikket.

En enkelt side kan få noindex manuelt, men fejlen kan også ligge i en skabelon. Hvis alle produktsider, kategorier eller blogindlæg arver samme indstilling, kan problemet ramme hundrede URL’er på én gang. Tjek derfor både det enkelte opslag og den regel, der genererer metatagget.

Når noindex bliver fjernet, kommer siden ikke nødvendigvis tilbage samme eftermiddag. Sørg for, at siden ligger i sitemapet, har interne links og kan hentes uden fejl. Bed eventuelt om indeksering i Search Console, men undgå at trykke på knappen igen og igen. Det ændrer ikke sidens kvalitet eller Googles prioritering.

Er siden forretningskritisk, bør ændringen følges op. Kontrollér status efter nogle dage og igen senere, især hvis den har været blokeret i lang tid.

En teknisk gennemgang handler ikke om at fjerne alle noindex-tags. Det handler om at skelne. Nogle sider skal være synlige i Google, andre skal ikke. Først når formålet er tydeligt, giver direktivet mening.

Ved en ny hjemmeside eller en større omlægning bør listen over sider med noindex være en bevidst beslutning — ikke et resultat af gamle pluginindstillinger.