E-E-A-T

Forkortelsen står for Experience, Expertise, Authoritativeness og Trustworthiness: erfaring, faglig viden, anerkendelse og troværdighed. Det lyder som fire bokse, der kan krydses af. Det er det ikke.

E-E-A-T bruges i Googles retningslinjer til kvalitetsbedømmere. Det er ikke en offentlig pointscore, og der findes ikke en knap, der gør en side “E-E-A-T-optimeret”. Begrebet er nyttigt, fordi det tvinger os til at stille et almindeligt spørgsmål: Hvorfor skal læseren stole på denne side?

En generisk tekst om flytning kan forklare, at møbler skal pakkes forsvarligt. En person med reel erfaring nævner måske elevatorens mål, adgangsforhold, bæretillæg og hvorfor flyttekasser ikke bør fyldes med bøger helt op til kanten. De konkrete detaljer er svære at kopiere uden at forstå arbejdet.

Det samme gælder web og design. En tekst om logoer bliver mere troværdig, når den forklarer forskellen på en vektorfil og en PNG, eller viser en rigtig logo-case fra et flyttefirma — ikke bare siger, at “et stærkt logo skaber genkendelighed”.

En side bliver ikke faglig af at være 2.000 ord. Den bliver faglig, når den svarer præcist, afgrænser emnet og ikke skjuler usikkerhed. Kilder er vigtige, især ved jura, økonomi, sundhed og tekniske standarder. Men et link til en myndighed kan heller ikke redde en tekst, der misforstår kilden.

På mindre virksomheders hjemmesider kan faglighed vises gennem uddannelse, certificeringer, procesbeskrivelser, cases og klare svar på de spørgsmål, kunderne faktisk stiller.

Backlinks, omtale, anmeldelser og faglige referencer kan være tegn på, at andre kender og stoler på virksomheden. Her hænger E-E-A-T sammen med backlinks, men et tilfældigt kataloglink er ikke det samme som en relevant omtale.

For en lokal virksomhed kan anerkendelse være medlemskab af en brancheforening, dokumenterede kundeprojekter, lokale omtaler eller mange års synlig aktivitet. Det behøver ikke ligne en international presseafdeling.

Hvis virksomheden er svær at identificere, kontaktoplysningerne ikke stemmer, priser skjules bag lokketilbud, eller teksterne lover mere end ydelsen kan holde, er resten ligegyldigt. En tydelig kontaktside, CVR, handelsbetingelser, privatlivspolitik og realistiske beskrivelser er ikke kun formaliteter. De gør det muligt at vurdere afsenderen.

En professionel hjemmeside skal derfor ikke bare se pæn ud. Den skal gøre det nemt at forstå, hvem man handler med, hvad man får, og hvordan man kommer videre.

• Sæt navn på forfatter eller faglig ansvarlig, når det er relevant.
• Forklar erfaring med konkrete projekter og situationer.
• Link til primærkilder frem for at genfortælle løse påstande.
• Vis cases, billeder og resultater, som kan kontrolleres.
• Hold kontaktoplysninger, politikker og virksomhedsdata opdateret.
• Ret gamle artikler, når fakta eller produkter ændrer sig.

Det afgørende er ikke, om et værktøj har hjulpet med et første udkast. Det afgørende er, om en fagligt ansvarlig har kontrolleret fakta, eksempler og råd. En tekst kan være skrevet manuelt og stadig være tom; den kan også være teknisk assisteret og grundigt redigeret.

Fortæl ikke nødvendigvis hele produktionshistorien på hver side. Sørg i stedet for, at en navngiven person eller virksomhed kan stå inde for indholdet, og at der findes en proces for at rette fejl. Det er især vigtigt, når læseren kan træffe dyre eller risikable beslutninger på baggrund af teksten.

En artikel fra 2022 kan stadig være fremragende, hvis emnet er stabilt. En artikel “opdateret i går” kan være forkert. Gennemgå derfor indholdet efter ændringer i regler, produkter og praksis og brug opdateringsdatoen ærligt, ikke som kosmetik.

Troværdighed skal også kunne mærkes på ydelsessider, artikler og kontaktpunkter. En kunde bør ikke skulle grave i footeren for at finde ud af, hvem virksomheden er. Vis relevante fagpersoner, adresse, telefon og ansvar dér, hvor tvivlen naturligt opstår.

På en artikel kan en kort forfatterlinje være nok. På en dyr ydelse kan cases, proces og tydelige vilkår være vigtigere. Formen afhænger af siden, men afsenderen må ikke være skjult.

Den bedste måde at arbejde med E-E-A-T på er at gøre troværdighed til en del af den almindelige indholdsproces. Hvem ved det her? Hvad bygger vi det på? Hvad har vi selv set? Hvilke begrænsninger skal læseren kende?

Når de spørgsmål bliver besvaret ærligt, bliver teksten som regel både bedre for mennesker og lettere for søgemaskiner at forstå. Det er mindre smart end et nyt plugin, men langt mere holdbart.