Domæne

Et domæne er den adresse, mennesker bruger til at finde en virksomhed på nettet, eksempelvis deluxemedia.dk. Domænet registreres under et topdomæne som .dk, .com eller .eu og fornyes løbende.

Domænet er ikke hjemmesiden. Det kan pege på en webserver gennem DNS, modtage mail via andre poster og samtidig bruges til eksterne systemer. Du kan flytte hosting uden at ændre domænenavnet.

Et domæne er heller ikke det samme som et varemærke eller virksomhedsnavn. Registreringen giver kontrol over adressen, men ikke automatisk ret til alle lignende navne.

Det lyder banalt, men adskillelsen er vigtig, når noget skal flyttes. En ny hjemmeside kræver ofte kun en DNS-ændring. Hvis nogen samtidig flytter domæne og mail uden plan, bliver en enkel opgave pludselig risikabel.

Registrér domænet i virksomhedens juridiske navn og brug en mailadresse, flere har adgang til. En privat Gmail hos en tidligere freelancer er et dårligt sted at lægge fornyelser og sikkerhedsvarsler.

Vælg et navn, der kan siges og staves. Bindestreger og meget lange søgeordsdomæner kan være svære at huske. Brand og genkendelighed er ofte mere værd end at presse en ydelse og tre bynavne ind.

• Kontrollér registrant og kontaktoplysninger.
• Aktivér tofaktorlogin hos registrator og DNS-udbyder.
• Dokumentér navneservere, fornyelsesdato og hvem der betaler.
• Køb relevante stavevarianter, hvis risikoen for forveksling er reel — ikke alle tænkelige domæner.
• Planlæg redirects, hvis virksomheden skifter domæne.

På en ny hjemmeside bør domænebeslutningen komme tidligt. URL’er, mail, certifikat, analytics og tryksager kan alle afhænge af navnet.

En køreskole får lavet hjemmeside gennem en leverandør. Leverandøren registrerer domænet i sin egen konto. Tre år senere lukker samarbejdet, og ingen kan finde login eller dokumentation. Siden virker stadig, men virksomheden kan ikke flytte mail eller webhotel.

Køreskolen får til sidst dokumenteret retten og overført domænet, men processen tager uger. Det havde taget ti minutter at registrere korrekt fra starten.

I et andet eksempel skifter en virksomhed navn og laver 301-redirects fra det gamle domænes vigtigste sider til tilsvarende sider på det nye. Det gamle domæne beholdes og fornyes, så gamle links, mailadresser og tryksager ikke falder i et hul.

Den dyreste fejl er manglende ejerskab. En leverandør må gerne administrere domænet, men virksomheden skal kunne dokumentere og overtage kontrollen.

En anden fejl er at lade domænet udløbe, fordi fornyelsesmailen går til en gammel adresse. Overvåg det fra mere end ét sted.

Pas også på domæneflytning uden DNS-kopi. Når navneservere ændres, kan web og mail miste deres poster, selv om selve domænet er korrekt overført.

Et beskrivende domæne kan hjælpe mennesker med at forstå virksomheden, men det er ikke en garanti for SEO. "billig-hjemmeside-aalborg-nordjylland.dk" bliver ikke stærkt af navnet alene og er svært at bygge brand omkring.

Et kort branddomæne kan kræve mere forklaring i begyndelsen, men være lettere at huske, sige og bruge på bil og mail. Vælg det navn, virksomheden kan leve med om ti år.

DK-domæner administreres under særlige danske regler, mens andre topdomæner har egne processer. Sørg for korrekte kontaktoplysninger og reager på valideringsmails.

Brug domænebaseret mail frem for en privat adresse til virksomhedens centrale funktioner. Det ser mere professionelt ud og er lettere at overdrage.

Domænet er en lille årlig udgift med stor betydning. Behandl adgang og fornyelse som kritisk infrastruktur — ikke som noget, "webmanden nok har styr på".

Domænet bør stå i virksomhedens navn og være knyttet til en fælles, dokumenteret konto. Når det ligger hos en tidligere medarbejder eller en tilfældig leverandør, kan en almindelig fornyelse blive et større problem end selve hjemmesiden.

Notér registrator, udløbsdato, navneservere og hvem der har adgang. Slå tofaktorlogin til. En glemt domænefornyelse kan lukke både website og mail, selv om server og WordPress fungerer perfekt.