CMYK

CMYK står for Cyan, Magenta, Yellow og Key. Key er i praksis den sorte farve. I tryk bliver små rasterpunkter af de fire farver lagt oven på eller ved siden af hinanden, så øjet oplever et stort antal nuancer.

Det adskiller sig fra RGB, hvor skærmen udsender rødt, grønt og blåt lys. På en skærm bliver farven lysere, når der tilføjes mere lys. På papir bliver resultatet mørkere, når mere farve lægges på. Det er to forskellige fysiske måder at skabe farve på.

Derfor kan et logo se klart og næsten neonagtigt ud på en bærbar og blive mere roligt i en brochure. Skærmen kan vise farver, som almindeligt firefarvetryk ikke kan ramme.

Papir, trykmetode, farveprofil og efterbehandling påvirker resultatet. En mørkeblå flade på ubestrøget papir suger mere farve og ser anderledes ud end på blankt bestrøget papir. Digitaltryk og offsettryk kan også give forskellige nuancer.

Farveprofiler beskriver, hvordan farver skal oversættes til en bestemt trykbetingelse. I Europa møder man ofte profiler som PSO Coated v3 eller en profil til ubestrøget papir. Den rigtige profil bør komme fra trykkeriet eller den konkrete produktionsspecifikation.

At skrive “C 100, M 60, Y 0, K 0” er derfor ikke hele sandheden. Værdien er et udgangspunkt inden for en bestemt profil og proces.

En restaurant har et logo i en meget klar orange RGB-farve. På hjemmesiden ser den varm og lysende ud. Da menukortet skal trykkes, vælger man bare den nærmeste CMYK-konvertering. Prøvetrykket bliver brunere og mørkere end forventet.

Designeren justerer farven efter den valgte papirtype og laver en fysisk prøve. Hvis den helt særlige orange er afgørende, kan en spotfarve som Pantone være en mulighed. Det koster og produceres anderledes, men kan give mere ensartethed.

Det vigtigste er at aftale forventningen. Et logo bør have definerede værdier til både skærm og tryk, men de er visuelle modparter — ikke nødvendigvis matematiske kopier.

Lille sort tekst bør normalt bruge ren sort, altså kun K, så registreringen bliver skarp. En stor sort baggrund kan virke grå og tynd med ren sort. Her bruges ofte en “rich black”, hvor sort kombineres med mindre mængder af de andre farver.

Man skal dog ikke selv opfinde en massiv blanding. For meget samlet farve kan give tørringsproblemer, afsmitning og mudrede skygger. Trykprofilen har en grænse for total ink coverage — den samlede farvemængde.

Det er endnu en grund til at få trykkeriets specifikationer tidligt. Den rigtige sorte flade afhænger af maskine, papir og produkt.

En trykklar PDF bør have korrekt format, beskæring, bleed, profiler og indlejrede skrifter. Billeder skal have passende opløsning, og små sorte tekster skal ikke bestå af fire farver.

• Bed om trykkeriets PDF-standard og farveprofil.
• Lav dokumentet i slutformat med den nødvendige beskæring.
• Kontrollér overprint, transparenser og meget mørke flader.
• Se separationer eller preflight, hvis programmet understøtter det.
• Bestil en fysisk korrektur ved emballage, store oplag eller brandkritiske farver.

Et skærmbillede sendt til godkendelse er ikke et bevis på trykfarven. Skærme har forskellig lysstyrke, og browseren kan vise profilen anderledes. En kalibreret skærm og softproof hjælper, men papirprøven er det endelige pejlemærke.

Du behøver ikke kende alle tryktekniske detaljer for at bestille en flyer. Men du bør vide, at materialet betyder noget, og at sidste øjebliks konvertering kan ændre udtrykket.

Et godt grafisk design tager højde for produktionen fra starten. Farver, billeder, papirkvalitet og oplag er ikke separate valg. De mødes i det trykte resultat.

I en logo-case kan man tydeligt se, hvorfor farvekoder til både skærm og tryk skal være aftalt fra begyndelsen.

Farven kan være korrekt og tryksagen stadig fejle, hvis filen mangler bleed. Baggrunde og billeder, der skal gå helt til kanten, skal fortsætte nogle millimeter ud over slutformatet. Ellers kan små tolerancer i beskæringen give hvide striber.

Hold samtidig vigtig tekst og logoer inden for en sikker margen. Det er ikke et CMYK-problem i snæver forstand, men det er en del af den samme trykklare leverance, som ofte bliver opdaget for sent.