Brand guide

En brand guide er en vejledning til, hvordan en virksomheds brand udtrykkes. Den kan dække logo, farver, typografi, billeder, ikoner, layout og tone of voice. Nogle kalder den designmanual eller brandmanual.

Formålet er ikke at bevise, at der har været en strategiproces. Formålet er at hjælpe den medarbejder, der skal lave en præsentation, og den leverandør, der skal trykke et skilt.

Omfanget afhænger af virksomheden. En lokal klinik kan klare sig med en kort guide og velorganiserede filer. En koncern med mange markeder, produkter og bureauer har brug for flere regler og komponenter.

Guiden bør vise logoets versioner, frizone, minimumsstørrelse og baggrunde. Den skal pege på de faktiske masterfiler — ikke indsætte en lille JPG i dokumentet og kalde det en leverance.

Farver bør angives til relevante medier: RGB og hex til skærm, CMYK og eventuelle spotfarver til tryk. Vis også gode kontrastkombinationer, så en accentfarve ikke bliver brugt til ulæselig tekst.

Skrifter skal have navn, vægte, licensramme og fallback. Et typografisk eksempel er mere brugbart end en liste: sådan ser H1, H2, brødtekst og knap ud.

Mange guides bruger generelle ord, som passer til alle. En brugbar billedstil beskriver, hvad man fotograferer, hvordan lyset er, hvor tæt motivet er, og hvad man undgår.

En håndværkervirksomhed kan vælge dokumentariske billeder af rigtigt arbejde, naturligt lys og fokus på hænder og materialer. Den kan undgå opstillede håndtryk, rene hjelme og stockfotos, hvor ingen faktisk arbejder.

Vis eksempler — både gode og dårlige. Det gør det lettere for fotograf, medarbejder og SoMe-ansvarlig at træffe samme type valg uden at kopiere præcis det samme billede.

En brand guide kan også beskrive sproget. “Jordnær” bør oversættes til konkrete valg: brug du-form, korte sætninger og forklar fagord. Undgå superlativer og skriv priser eller proces tydeligt.

Eksempler er igen stærkere end adjektiver. Vis en før/efter-tekst, emnelinje, fejlbesked og CTA. Det gør tonen anvendelig i både kampagner og kundeservice.

Guiden må ikke forsøge at skrive alle fremtidige tekster. Den skal give principper, så nye situationer kan løses.

En guide uden skabeloner kan blive teoretisk. Lever PowerPoint, Word, Canva eller InDesign-skabeloner i de værktøjer, virksomheden faktisk bruger. Et avanceret system er værdiløst, hvis den daglige medarbejder kun har adgang til Microsoft 365.

Filer bør ligge samlet med forståelige navne og adgang. Versionering er vigtig: hvis tre logo-mapper hedder “ny”, “nyere” og “rigtig”, vil det gamle logo fortsætte i omløb.

Et lille oversigtsark med links til masterfiler, templates og kontaktperson kan være den mest brugte side i hele guiden.

For stramme regler kan gøre hvert materiale ens og langsomt. For løse regler giver et rodet udtryk. En god guide skelner mellem faste elementer og fleksible områder.

Logoets proportioner er faste. Billedmotiver kan variere inden for en stil. Hovedfarverne er faste, mens kampagner kan få en sekundær palet. Det gør den visuelle identitet genkendelig uden at være mekanisk.

Undtagelser bør kunne aftales. En messe, emballage eller ny digital funktion kan stille krav, som den oprindelige guide ikke kendte.

En brand guide bliver forældet, når kanaler og organisation ændres. Gennemgå den eksempelvis årligt og efter større redesigns. Tilføj nye, gentagne situationer; fjern regler, ingen længere bruger.

Et godt samarbejde om grafisk design afleverer ikke kun en flot PDF. Det efterlader virksomheden med et system, den kan arbejde videre med.

Udpeg en person, der kan svare på spørgsmål og godkende større afvigelser. Det behøver ikke være en “brand police”, men uden ansvar vokser parallelle versioner hurtigt frem. Den ansvarlige bør også kunne opdatere skabeloner og links, når værktøjer eller medarbejdere ændres.

Gem ændringsdato og versionsnummer i guiden. Når et trykkeri åbner en gammel PDF fra en mailtråd, skal det være tydeligt, at der findes en nyere version.