Adobe Photoshop

Adobe Photoshop er et program til billedbehandling, retouchering og grafisk arbejde, hvor størstedelen af billedindholdet består af pixels. Det gør Photoshop særligt velegnet til fotografier, billedmanipulation, fritlægning, farvekorrektion, webgrafik og kompositioner, hvor flere billeder og grafiske elementer skal samles i ét motiv.

Programmet forbindes ofte med ordet "photoshoppe", men det dækker kun en lille del af det, programmet bruges til professionelt. I praksis handler arbejdet lige så ofte om at rette lys og farve, beskære billeder, fjerne forstyrrende elementer, tilpasse formater eller bygge en grafisk komposition til en kampagne.

Photoshop arbejder primært med rastergrafik. Et rasterbillede er opbygget af pixels, og derfor hænger kvaliteten sammen med billedets dimensioner og opløsning. Et foto kan se knivskarpt ud i et lille format og blive tydeligt uskarpt, hvis det forstørres langt ud over den størrelse, det indeholder billeddata til.

Det betyder ikke, at Photoshop kun kan håndtere pixels. Programmet har også tekstlag og shape layers med vektorbaserede former. Men når opgaven er et logo, et ikon eller en illustration, der skal kunne skaleres fra visitkort til facade uden kvalitetstab, er et egentligt vektorprogram som Adobe Illustrator normalt et bedre udgangspunkt. Her er forskellen mellem vektorgrafik og rastergrafik vigtigere end hvilket program, man personligt foretrækker.

En af Photoshops grundidéer er lag. Adobe beskriver lag som separate dele af et billede, der kan redigeres og flyttes uden at ændre alt andet i dokumentet. Et lag kan indeholde et foto, tekst, en farveflade, en justering eller et Smart Object. Det gør det muligt at bygge en komposition op i dele i stedet for at male alle ændringer permanent ind i originalen.

Masker er en anden central funktion. En lagmaske kan skjule eller vise dele af et lag uden at slette billeddata permanent. Det er blandt andet nyttigt ved fritlægning, lokale farvejusteringer og sammensætning af flere billeder. Den ikke-destruktive arbejdsform gør det langt lettere at rette en kant eller ændre en beslutning senere.

Start med at afklare, hvad slutproduktet skal være. Et billede til en hjemmeside stiller andre krav end et billede til en stor plakat. Til digitale flader arbejder man normalt i RGB, mens tryk ofte ender i en CMYK-baseret produktionsproces. Adobe anbefaler generelt at udføre hovedparten af farve- og tonearbejdet i RGB og først konvertere til CMYK senere, når trykforholdene er kendte.

Opløsningen skal også passe til brugen. Et billede, der skal fylde 3000 pixels i bredden på en skærm, skal have pixeldata nok til den visning. Et billede til tryk skal vurderes i forhold til den fysiske størrelse og den krævede billedopløsning. I daglig tale bliver DPI ofte brugt om billedopløsning, selv om pixels pr. tomme og printerens punkter pr. tomme teknisk er to forskellige ting. Det vigtige i produktionen er at kontrollere, om billedet har tilstrækkelig effektiv opløsning i den størrelse, det skal bruges.

Arbejd så vidt muligt ikke-destruktivt. Brug justeringslag til farver og kontrast, masker til at skjule dele af et lag og Smart Objects, når et indsat element skal kunne skaleres eller filtreres uden at den oprindelige information straks overskrives. Adobe fremhæver netop lag, justeringslag og Smart Objects som måder at holde dele af dokumentet redigerbare.

Ved fritlægning er det sjældent nok bare at slette baggrunden med viskelæderet. En maske gør det muligt at rette kanten bagefter. Det er især vigtigt omkring hår, pels, gennemsigtige materialer og produkter med fine detaljer. En god fritlægning handler ikke om at få objektet væk fra baggrunden hurtigst muligt, men om at kanten stadig ser naturlig ud, når motivet placeres på en ny baggrund.

Ved webgrafik bør eksporten ske til det format, der passer til motivet. Fotografier komprimeres typisk som JPEG eller moderne webformater, mens grafik med gennemsigtighed kan kræve et andet format. Selve arbejdsfilen bør ikke reduceres til en flad webfil, hvis den skal kunne rettes senere. Bevar derfor den lagdelte original separat.

Til tryk skal billedet indgå i et samlet produktionsflow. Photoshop er godt til selve billedbehandlingen, men en brochure med mange sider, tekstbokse, sidetal og skæremærker hører normalt bedre hjemme i et layoutprogram som InDesign. Photoshop-billedet placeres så i layoutet i stedet for at hele brochuren bygges som ét stort billeddokument.

Det samme gælder logoer. Photoshop kan åbne og placere et logo, men selve masterlogoet bør normalt ligge i et vektorformat. Hvis et logo kun findes som en lille JPG, bliver det svært at bruge konsekvent i en visuel identitet. Derfor bør virksomheden have styr på sine originale logofiler og ikke kun den version, der en gang blev sendt til Facebook.

Hvis materialet skal bruges af flere, er navngivning og struktur næsten lige så vigtig som effekterne. Giv lag forståelige navne, saml beslægtede lag i grupper, og gem versioner, når større ændringer laves. "final-final-ny-2.psd" er ikke et workflow. Det bliver især tydeligt, når en kollega eller kunde skal åbne filen et halvt år senere.

Hos et bureau er Photoshop derfor sjældent et isoleret værktøj. Det indgår sammen med layout, vektorarbejde og den konkrete produktion. På vores side om grafisk design kan du se, hvordan vi arbejder med materialer til både digitale og trykte flader, og i vores arbejde med logodesign er vektorarbejdet en separat del af processen.

En virksomhed skal lancere et nyt produkt og har fået taget en serie produktfotos. Billederne er gode, men baggrunden varierer lidt, nogle produkter har støv og små mærker, og farvetemperaturen er ikke helt ens fra foto til foto.

I Photoshop åbnes billederne i høj opløsning. Først korrigeres eksponering og hvidbalance, så serien får et ensartet udtryk. Justeringerne laves så vidt muligt på separate lag eller gennem redigerbare funktioner, så originalerne ikke bliver ødelagt.

Produktet fritlægges med en maske. På den måde kan kanten finjusteres senere, hvis produktet skal stå på både hvid, mørk og farvet baggrund. Små støvpletter fjernes, men produktets reelle struktur bevares. Målet er et præsentabelt produktfoto, ikke at gøre varen til noget andet end den er.

Der laves derefter flere leverancer fra samme master. En stor version bruges på produktsiden, en mindre version til kategorivisningen, og en komposition med tekst og baggrund bruges i en kampagne. Webversionerne eksporteres i passende dimensioner og komprimering, mens masterfilen med lag og masker gemmes separat.

Virksomheden skal også have en A4-flyer. Her bruges Photoshop ikke til hele layoutet. Det færdigbehandlede produktfoto placeres i layoutprogrammet sammen med logo, tekst, pris og øvrige elementer. Dermed kan teksten forblive skarp, og den trykte fil kan håndteres efter kravene til en trykklar PDF.

Senere ønsker virksomheden en messestand med samme produktfoto i meget større størrelse. Nu bliver det tydeligt, hvorfor originalen blev gemt i høj opløsning. Hvis man kun havde beholdt den lille webversion, ville den ikke kunne bruges direkte til storformat.

Det er et typisk Photoshop-flow: én ordentlig master, kontrollerede justeringer og forskellige eksportversioner til hver kanal. Arbejdet ligger ikke i at gemme det samme billede i ti tilfældige størrelser, men i at holde kilden redigerbar og leverancerne målrettede.

Den største faldgrube er at bruge Photoshop til alt, bare fordi programmet kan tegne tekst, former og linjer. En 24-siders brochure, et logo eller et sæt tekniske ikoner kan godt konstrueres i Photoshop, men det er sjældent den mest robuste måde at arbejde på.

Et logo lavet som ren rastergrafik er et klassisk problem. Når det senere skal bruges på en bil, et skilt eller en stor plakat, bliver filen enten uskarp eller skal tegnes om. Et professionelt logo bør derfor som udgangspunkt findes i en skalerbar vektorversion.

En anden fejl er at flade dokumentet for tidligt ud. Når lag, masker og justeringer er slået sammen, bliver senere rettelser dyrere og mere usikre. Gem en redigerbar master, og lav flade kopier til levering, når formatet kræver det.

Farver giver også problemer. En skærm viser RGB-lys, mens almindeligt firefarvet tryk arbejder med CMYK-farver. Ikke alle kraftige RGB-farver kan gengives identisk i CMYK. Derfor bør farveforskelle opdages før den endelige trykfil laves, ikke efter at 5.000 brochurer er leveret.

Pas desuden på automatisk billedbehandling. Nye funktioner kan fjerne baggrunde, generere indhold og rette billeder imponerende hurtigt, men resultatet skal stadig kontrolleres. Produktformer, hænder, tekst på emballage og små detaljer kan ændres på måder, der først opdages, når billedet ses stort.

Endelig er filstørrelse ikke et kvalitetsmål i sig selv. En PSD på to gigabyte kan være dårligt organiseret, og en korrekt komprimeret webfil på få hundrede kilobyte kan være præcis det, hjemmesiden har brug for. Filen skal passe til formålet.

Photoshop-filer forbindes ofte med PSD-formatet, fordi det kan bevare lag og andre redigerbare elementer. Når billedet skal videre til en anden sammenhæng, eksporteres det typisk til et leveringsformat. Det er derfor nyttigt at skelne mellem arbejdsfilen og den fil, der faktisk skal publiceres eller trykkes.

Smart Objects er praktiske, når et element skal skaleres eller bruges med filtre flere gange. Adobe beskriver dem som en lagtype, der bevarer originalt indhold og understøtter ikke-destruktive transformationer. Det betyder ikke, at alt automatisk bliver perfekt, men det giver et bedre udgangspunkt for ændringer.

Photoshop og Illustrator overlapper på flere områder. Photoshop har former og tekst, og Illustrator kan placere rasterbilleder. Forskellen ligger i, hvad dokumentet primært er bygget af. Fotografisk pixelarbejde peger mod Photoshop; skalerbare kurver, logoer og illustrationer peger mod Illustrator.

Photoshop bruges også sammen med AI-baserede funktioner, men værktøjet ændrer ikke de grundlæggende krav til en professionel fil. Opløsning, farvestyring, rettigheder, visuel konsistens og en redigerbar master er stadig afgørende. Hvis du vil læse mere om, hvordan AI påvirker designprocessen, har vi også skrevet om AI og logodesign.

Hvis et billede skal indgå i flere materialer, er det ofte smartest at udføre billedbehandlingen én gang ordentligt og derefter placere det samme masterbillede i de relevante layouts. Det giver mere ensartede farver og færre versioner, som langsomt udvikler sig i hver sin retning.

Photoshop er med andre ord ikke bare et program til at "fikse billeder". Det er et produktionsværktøj, hvor styrken ligger i præcis pixelbaseret redigering. Det fungerer bedst, når man samtidig ved, hvornår opgaven bør flyttes videre til Illustrator, InDesign eller et andet værktøj.