Adobe InDesign

Adobe InDesign er et professionelt layoutprogram til dokumenter, hvor tekst, billeder, grafik og sider skal hænge sammen som én samlet publikation. Programmet bruges blandt andet til brochurer, magasiner, kataloger, rapporter, foldere, bøger og andre materialer, der enten skal trykkes eller eksporteres som PDF.

Det, der adskiller InDesign fra et almindeligt tekstprogram eller et billedprogram, er først og fremmest måden dokumentet er bygget op på. I stedet for at behandle hver side som et isoleret lærred kan man arbejde med sidestruktur, tekstflows, styles, overordnede sider og præcise rammer til billeder og tekst. Det gør programmet velegnet, når et dokument består af mere end nogle få elementer, eller når det skal kunne rettes uden at hele layoutet falder fra hinanden.

InDesign er derfor ikke en erstatning for Adobe Photoshop eller Adobe Illustrator. Et foto bliver normalt behandlet i et billedprogram, mens logoer og illustrationer typisk bygges som vektorgrafik. InDesign samler derefter elementerne i selve layoutet. Det er med andre ord ofte det sted, hvor tekst, grafik og billeder mødes i den færdige produktion.

En vigtig funktion er overordnede sider, som Adobe tidligere kaldte mastersider. De fungerer som genbrugelige skabeloner for sider i dokumentet. Logo, sidetal, sidehoved, sidefod, guider eller andre faste elementer kan lægges på en overordnet side og derefter anvendes på mange dokumentsider. Når det faste element ændres, kan ændringen slå igennem på alle de sider, der bruger den samme struktur.

Det samme princip gælder typografi. I stedet for manuelt at vælge font, størrelse og afstand for hver overskrift kan man arbejde med styles. Det er nært beslægtet med principperne bag et designsystem: gentagne valg defineres én gang og bruges konsekvent. Det giver både et mere ensartet udtryk og langt mindre arbejde, når kunden senere ønsker, at alle mellemrubrikker skal ændres.

InDesign er samtidig tæt forbundet med trykproduktion. Dokumentets størrelse, beskæring, udfald, farver og PDF-eksport skal passe til den konkrete produktion. Her hænger programmet naturligt sammen med begreber som trykklar PDF, skæremærker og CMYK.

Start med slutformatet. Skal materialet være en A4-brochure, en kvadratisk folder, et katalog eller en rapport til skærm? Dokumentstørrelsen bør sættes korrekt fra begyndelsen, og hvis grafik eller billeder skal gå helt ud til kanten efter beskæring, skal der være udfald. Udfaldet ligger uden for den færdige sidestørrelse og sikrer, at der ikke opstår en hvid kant, hvis skæringen varierer en smule.

Byg derefter dokumentets grundstruktur. Opret de overordnede sider, der er nødvendige, og placer faste elementer som sidetal, logo, sidefod og eventuelle kolonner eller guider. En brochure kan for eksempel have én overordnet side til almindelige indholdssider og en anden til kapitelforsider. På den måde bliver variationen kontrolleret i stedet for tilfældig.

Definér typografien, før der bliver 40 sider. Lav afsnitsstyles til brødtekst, overskrifter, underrubrikker, billedtekster og punktopstillinger. Lav tegnstyles til de tilfælde, hvor enkelte ord skal behandles anderledes. Når typografien styres gennem styles, kan en ændring af font eller linjeafstand gennemføres centralt i stedet for på hver eneste side.

Tekst bør placeres i tekstbokse og kædes, når den skal flyde videre gennem flere sider. Det er især vigtigt i kataloger, rapporter og længere brochurer. Hvis teksten ændrer længde, kan den fortsætte til næste ramme uden at skulle kopieres manuelt. Det gør korrekturer langt mindre risikable.

Billeder placeres normalt som links til eksterne filer frem for at blive kopieret ind som flade elementer. Det giver en mere kontrolleret arbejdsfil og gør det muligt at opdatere et foto eller en illustration, hvis kildefilen ændres. Kontrollér samtidig billedets effektive opløsning i den størrelse, det faktisk bruges. Et stort foto, der skaleres ned, kan have rigelig kvalitet, mens et lille webfoto, der trækkes op til en hel A4-side, hurtigt bliver et problem.

Farver skal vælges efter anvendelsen. Materiale til traditionelt firefarvet tryk vil typisk ende i en CMYK-proces, mens et dokument til skærm kan være rettet mod RGB. Den konkrete eksport bør følge trykkeriets specifikationer. Det er en fejl at tro, at der findes én universel PDF-indstilling, der altid er korrekt.

Når dokumentet skal afleveres til tryk, bruges normalt Adobe PDF (Print). Adobe giver mulighed for både forudindstillinger og egne indstillinger, blandt andet PDF/X-standard, komprimering, farvehåndtering, mærker og bleed. Hvis trykkeriet har leveret en specifik PDF-profil, bør den bruges frem for at gætte.

Kontrollér også, om PDF'en skal eksporteres som enkelte sider eller opslag. Adobe bemærker, at opslag normalt ikke er det anbefalede valg til almindelige trykflows. Det er trykkeriets imposering, der senere placerer siderne korrekt på trykarket. En brochure, der visuelt vises som opslag i InDesign, skal derfor ikke nødvendigvis leveres som opslag i PDF'en.

Et godt workflow slutter med en teknisk kontrol: mangler der links, er fonts tilgængelige, går baggrunde korrekt ud i bleed, ligger vigtig tekst for tæt på skærekanten, og er billedernes kvalitet i orden? På vores side om grafisk design kan du se, hvordan vi arbejder med materialer til både tryk og digitale flader. Hvis materialet er til messebrug, kan du også bruge vores tjekliste til messemateriale som hjælp til at få styr på de forskellige formater.

En virksomhed skal have lavet et produktkatalog på 28 sider. Der er en forside, en introduktion, seks produktkategorier, omkring 60 produktbilleder og en bagside med kontaktoplysninger. Hvis hver side bygges manuelt uden styles og overordnede sider, bliver selv små ændringer tidskrævende.

I InDesign oprettes først dokumentet i det endelige format med det aftalte udfald. Derefter bygges en overordnet side til almindelige produktsider med faste margener, sidetal og placering af logo. En separat overordnet side bruges til de seks kategoriforsider.

Der oprettes afsnitsstyles til produktnavn, kort beskrivelse, brødtekst og tekniske oplysninger. Alle produktnavne får dermed samme typografiske behandling. Da kunden senere ønsker produktnavnene lidt mindre og med mere luft under, ændres én style, og rettelsen opdateres i hele kataloget.

Produktfotos placeres som links. Ét produktbillede bliver senere udskiftet med en bedre version. Designeren erstatter kildefilen og opdaterer linket i stedet for at opbygge siden igen. Samtidig kan Links-panelet bruges til at holde øje med billedernes status.

Da kataloget er korrekturlæst, eksporteres en PDF til kunden og derefter en separat tryk-PDF efter trykkeriets specifikationer. Bleed kommer med, farveopsætningen kontrolleres, og de nødvendige mærker vælges. Resultatet er ikke bare en flot PDF, men en fil, der passer ind i den efterfølgende produktion.

Det er netop her InDesign giver værdi. Programmet gør ikke automatisk layoutet godt, men det giver en struktur, hvor et professionelt layout kan vedligeholdes gennem mange sider og mange korrekturrunder uden unødvendigt manuelt arbejde.

Den mest almindelige faldgrube er at bruge InDesign som et stort tegneprogram og formatere alt manuelt. Hvis hver overskrift har fået sin størrelse direkte i tekstboksen, og hvert sidetal er kopieret ind enkeltvis, har man mistet en stor del af programmets fordel. Brug styles og overordnede sider til det, der gentager sig.

En anden fejl er at ignorere bleed. En baggrund kan se ud til at gå helt ud til kanten på skærmen, men hvis den stopper præcis ved dokumentkanten, kan der opstå en tynd hvid stribe efter beskæring. Derfor skal grafik, der skal gå til kant, fortsætte ud i det aftalte udfald.

Det er også risikabelt at tro, at en PDF automatisk er trykklar, bare fordi den kan åbnes. En PDF kan have forkert størrelse, utilstrækkelig billedkvalitet, manglende bleed eller en farveopsætning, der ikke passer til produktionen. Begrebet trykklar PDF handler netop om, at filen er forberedt til det konkrete produktionsflow.

Pas på med at placere tekst og logoer for tæt på skærekanten. Bleed løser kun problemet med grafik, der skal gå ud over kanten. Det beskytter ikke vigtige elementer, der ligger for tæt på beskæringen. Hold derfor en passende sikkerhedsafstand efter trykkeriets specifikationer.

Endelig kan en InDesign-fil være korrekt, mens leverancen stadig fejler, hvis links eller fonte mangler hos den næste, der skal arbejde videre. Hvis arbejdsfilen skal sendes videre og ikke kun den færdige PDF, bør materialet pakkes eller på anden måde afleveres med de nødvendige ressourcer og licenser i orden.

InDesign kan bruges til både print og digitale dokumenter, men de to formål bør ikke blandes ukritisk. En fil, der er perfekt til offsettryk, er ikke nødvendigvis den bedste PDF til download fra en hjemmeside. Filstørrelse, links, interaktivitet, farver og billedkomprimering kan kræve forskellige eksportindstillinger.

Overordnede sider kan bygges oven på andre overordnede sider. Det gør det muligt at have en fælles grundstruktur og samtidig lave variationer. Det er nyttigt i større dokumenter, hvor eksempelvis logo, sidetal og grid skal være ens, mens farve eller bestemte elementer varierer mellem sektioner.

InDesign arbejder godt sammen med Photoshop og Illustrator. Et foto kan behandles i Photoshop og placeres i layoutet, mens et vektorlogo kan komme fra Illustrator. Det reducerer behovet for at bygge den samme grafik på ny i layoutprogrammet.

Programmet er heller ikke kun relevant for meget store kataloger. Selv en kort brochure kan have fordel af korrekt sidestruktur, styles og præcis PDF-eksport. Jo større sandsynlighed der er for genbrug og ændringer, desto mere værdi giver den systematiske opbygning.

Et stærkt layout handler til sidst om mere end software. Hierarki, whitespace, billeder, grid og visuel identitet skal passe til virksomheden og formålet. InDesign gør det lettere at gennemføre de valg konsekvent, men programmet træffer dem ikke for dig.