Adobe Illustrator

Adobe Illustrator er et program til vektorgrafik. I stedet for at et motiv primært består af pixels, bygges grafikken af paths, ankerpunkter, kurver, former, fyld og streger. Adobe beskriver en path som den grundlæggende byggesten i en vektortegning: en eller flere lige eller buede segmenter, der forbindes af ankerpunkter.

Det er derfor Illustrator ofte bruges til logoer, ikoner, piktogrammer, illustrationer, diagrammer og anden grafik, som skal kunne bruges i mange størrelser. En korrekt bygget cirkel eller logotype kan skaleres fra få millimeter til flere meter uden at få de synlige pixels, man ville opleve ved at forstørre et lille rasterbillede.

Det er netop forskellen på vektorgrafik og rastergrafik. Illustrator er lavet omkring vektorobjekter, mens Photoshop primært er et pixelbaseret billedbehandlingsprogram. De to værktøjer konkurrerer derfor ikke nødvendigvis; de løser forskellige dele af den samme grafiske opgave.

En path kan være åben eller lukket. En åben path kan for eksempel være en streg, mens en lukket path kan danne en flade med fyld. Ankerpunkterne styrer formen, og kurver kan justeres gennem deres retning og håndtag. Det gør det muligt at arbejde meget præcist med både geometriske former og organiske illustrationer.

Illustrator arbejder også med artboards. Et artboard kan sammenlignes med et arbejdsområde eller et ark inde i dokumentet. Adobe understøtter flere artboards i samme fil, og de kan have forskellige størrelser. Det er praktisk, når et logosystem skal indeholde liggende og stående varianter, eller når en kampagne skal have formater til flere sociale medier i samme dokument.

Programmet bruges ikke kun til skærmgrafik. Illustrator kan gemme og eksportere blandt andet PDF og SVG, og PDF-dialogen indeholder indstillinger til kompression, farvestyring, skrifter samt marks and bleeds. Derfor kan Illustrator indgå direkte i mange trykflows, især ved enkeltsidede materialer, emballageelementer og vektorbaseret artwork.

Begynd med at vælge dokumentets formål og farverum. Grafik til digitale flader arbejder typisk i RGB, mens grafik til almindeligt firefarvet tryk ofte forberedes til CMYK. Farvevalget bør ikke først overvejes i det øjeblik, filen skal sendes til tryk, fordi nogle stærke skærmfarver ikke kan reproduceres identisk med procesfarver.

Byg grafikken med så få og så meningsfulde punkter som muligt. En kurve behøver ikke 200 ankerpunkter, hvis den kan beskrives rent med seks. Unødvendigt komplekse paths er vanskeligere at rette og kan give problemer, når artwork skal skæres, fræses eller bruges i anden produktion.

Organisér dokumentet med lag og navngivne objekter. Det er særligt vigtigt ved større identiteter, hvor farveversioner, symbol, logotype, hjælpelinjer og eksportformater skal kunne findes igen. En anden designer skal helst kunne forstå filen uden først at klikke sig gennem 87 elementer med navnet "Path".

Artboards kan bruges til variationer. Et logo kan eksempelvis have ét artboard til primær version, ét til negativ version, ét til ikon og ét til en kompakt variant. På den måde ligger beslægtet materiale i samme masterfil uden at de forskellige leverancer bliver blandet sammen på ét stort lærred.

Ved logodesign er det vigtigt at bevare originalfilen. En PNG med transparent baggrund er god til mange digitale anvendelser, men den erstatter ikke den redigerbare vektorfil. Når logoet senere skal broderes, folieskæres, trykkes på en messevæg eller bruges af en skilteproducent, er vektororiginalen ofte den mest fleksible kilde.

SVG er et oplagt leveringsformat til mange digitale vektoropgaver. Illustrator kan eksportere til SVG, og formatet bevarer vektorbaseret grafik. Det gør SVG velegnet til eksempelvis ikoner og logoer på websites. Filen skal dog stadig optimeres og kontrolleres; en SVG kan indeholde unødvendige data, rastereffekter eller elementer, der gør den tungere end nødvendigt.

PDF bruges bredt, når artwork skal videre til tryk eller godkendelse. Adobes PDF-indstillinger i Illustrator omfatter blandt andet PDF-standard, kompression, marks and bleeds, farveoutput og håndtering af skrifter og transparens. En PDF er derfor ikke bare "gem som PDF"; indstillingerne skal passe til modtagerens produktionskrav.

Hvis grafikken går til tryk, skal du afklare beskæring, bleed og eventuelle særlige farver. Illustrator kan arbejde med bleed omkring artboardet og med spotfarver, men trykkeriet kan have egne specifikationer. Ved mere komplekse flersidede materialer er det normalt mere effektivt at placere Illustrator-grafikken i InDesign og lade layoutprogrammet håndtere sider og den endelige trykklar PDF.

Illustrator er også en vigtig del af en visuel identitet. Logo, ikonsæt, grafiske former og mønstre bør bygges sådan, at de kan genbruges uden at miste proportioner eller kvalitet. Det er mere værdifuldt end at have ét flot kampagnebillede, som ikke kan omsættes til andre formater.

Hos os bruger vi derfor vektorarbejde som en del af både logodesign og bredere grafisk design. Målet er ikke bare en pæn previewfil, men materiale som kunden og andre leverandører faktisk kan bruge videre.

En håndværksvirksomhed skal have nyt logo. Det skal bruges på website, firmabiler, arbejdstøj, visitkort, tilbudsskabeloner og en facade. Hvis logoet kun blev tegnet som et lille billede i et pixelprogram, ville hver ny anvendelse blive en kamp med opløsning.

I Illustrator bygges logoet som vektor. Symbolet består af rene paths, og typografien tilpasses, så afstande og proportioner fungerer. Farverne defineres konsekvent, og der laves både en farveversion, en sort version og en negativ version til mørke baggrunde.

Der oprettes flere artboards i samme masterfil. Ét viser den vandrette version, ét den kompakte version og ét kun symbolet. Det gør det nemt at eksportere de varianter, virksomheden reelt har brug for, uden at nogen senere skal "lige flytte teksten" og dermed skabe en uofficiel femte version.

Til hjemmesiden eksporteres logoet som SVG og en PNG-backup. Til trykkeriet leveres en PDF-version efter de aftalte krav. Til skiltefirmaet kan den rene vektorgrafik bruges i den størrelse, facaden kræver. Selve geometrien er den samme i alle leverancer.

Virksomheden ønsker også et mønster baseret på logosymbolet. Det tegnes i Illustrator som gentagelig grafik og bruges på emballage og messemateriale. Her giver vektorformatet igen mening, fordi mønsteret skal fungere fra en lille etikette til en stor væg.

Senere ændres virksomhedens navn en smule. Fordi masteren er organiseret og redigerbar, kan logotypen opdateres centralt, og de nødvendige varianter eksporteres igen. Hvis eneste original havde været en JPG fra en gammel mail, ville processen i praksis begynde med at rekonstruere logoet.

Det er derfor en god vektororiginal har værdi langt ud over første levering. Den er en produktionskilde, som understøtter resten af identiteten. Vi har eksempler på den type arbejde blandt vores logocases, hvor den praktiske anvendelse er lige så vigtig som selve præsentationen.

Den mest almindelige misforståelse er, at en fil med endelsen .ai automatisk er vektorgrafik. En Illustrator-fil kan sagtens indeholde et indsat JPEG-billede. Hvis selve logoet blot er et lille rasterbillede placeret i dokumentet, bliver det ikke skalerbart af den grund.

En anden faldgrube er automatisk tracing. Image Trace kan være nyttigt, men en automatisk vektorisering af et lavopløst logo giver ofte hundredvis af ujævne punkter og små former. Resultatet er teknisk set vektorer, men kan være langt dårligere end at konstruere de vigtigste former rent.

Fonte er også en klassiker. Hvis en ekstern leverandør åbner filen uden den anvendte font, kan teksten skifte eller mangle. Til rene slutleverancer kan tekst i nogle situationer konverteres til outlines, men originalen med redigerbar tekst bør bevares. Ellers bliver selv en stavefejl til unødvendigt omtegningsarbejde.

Effekter kan desuden rasteriseres. Skygger, blur og andre effekter kan have rasterindstillinger, og en SVG kan også ende med rasteriserede dele afhængigt af effekterne. Derfor bør man ikke kun kigge på filendelsen. Zoom ind, inspicér objekterne og kontrollér den faktiske eksport.

Ved tryk er farver og bleed en anden risiko. En flot RGB-blå kan ændre karakter ved CMYK-konvertering, og grafik helt ud til kanten kræver normalt ekstra billedområde uden for den færdige beskæring. Brug de specifikationer, trykkeriet kræver, i stedet for at antage at én PDF-indstilling passer til alle produktioner.

Endelig kan filen blive overkompliceret. Det er fristende at bygge alt med avancerede appearances, clipping masks og effekter, men leverandøren skal også kunne bruge filen. En robust produktionsfil er ofte enklere end den mest teknisk imponerende Illustrator-fil.

Illustrators native arbejdsformat er AI, men det er sjældent det eneste format, kunden bør få. Et gennemtænkt logokit kan eksempelvis indeholde AI eller anden redigerbar master, PDF til bred udveksling, SVG til digitale flader og PNG til situationer, hvor et rasterformat er lettere at bruge.

EPS bruges stadig i nogle ældre workflows, men PDF og SVG dækker mange moderne behov bedre. Det afgørende er ikke at levere flest mulige filtyper, men at levere de rigtige formater og forklare, hvad de skal bruges til.

Artboards er ikke det samme som sider i et langt dokument. De er fremragende til variationer og enkelte layouts, men en 40-siders brochure er stadig en mere naturlig opgave for InDesign. Når værktøjerne bruges til det, de er stærke til, bliver ændringer og eksport langt lettere.

Illustrator og Photoshop kan arbejde sammen. Et behandlet foto fra Photoshop kan placeres i Illustrator, og Illustrator-grafik kan placeres som Smart Object i Photoshop. Det gør det muligt at holde logo og illustration vektorbaseret, mens fotoarbejdet foregår i pixels.

Til web bør SVG-filer kontrolleres, fordi vektor ikke betyder "gratis performance". Komplekse paths og effekter kan skabe store filer. Et simpelt ikon bør ikke indeholde tusindvis af punkter, hvis det kan beskrives langt enklere.

Til logoarbejde er den vigtigste gevinst ved Illustrator derfor ikke selve Adobe-navnet, men den vektorbaserede arbejdsform. Den gør det muligt at skabe et logo, der kan leve i mange år og bruges i nye sammenhænge uden at blive rekonstrueret hver gang. Du kan også læse vores artikel om trends inden for logodesign, hvis du vil se den visuelle side af arbejdet i en bredere sammenhæng.