301-redirect

En 301-redirect er et permanent videresendelsessvar fra én URL til en anden. Når nogen åbner den gamle adresse, sender serveren browseren videre til den nye. Søgemaskiner får samtidig besked om, at flytningen er tænkt som varig.

Redirects bruges ved redesign, ændrede slugs, sammenlægning af indhold og skift af domæne. De bevarer den praktiske vej fra gamle bogmærker, annoncer og backlinks.

En 301 er ikke det samme som canonical. Redirect flytter brugeren. Canonical lader begge URL’er eksistere og peger blot på en foretrukken version.

Hvis der ikke findes et relevant alternativ, kan en ærlig 404 eller 410 være bedre. En kunde, der klikker på en udgået reservedel, bliver ikke hjulpet af at lande på forsiden uden forklaring.

Lav et URL-kort før en lancering. Eksportér gamle URL’er fra sitemap, analytics, Search Console og crawl. For hver vigtig adresse vælges ny destination, behold, redirect eller fjern.

Implementér redirects på server- eller applikationsniveau. Test statuskoden, destinationen og indholdet. Browseren kan se ud til at lande rigtigt, selv om der ligger en kæde af tre redirects bagved.

• Redirect én til én, når en side blot skifter adresse.
• Saml gamle overlappende artikler til én stærk side og redirect dem dertil.
• Opdatér interne links, så de går direkte til den nye URL.
• Fjern redirectede URL’er fra sitemapet.
• Behold redirects længe nok til gamle links, bogmærker og søgemaskiner — ofte permanent.

På en webshop bør udgåede produkter vurderes individuelt. Har modellen en direkte afløser, kan redirect være logisk. Er produktet bare væk, kan siden beholdes med alternativer eller returnere 404 afhængigt af efterspørgsel og brugerbehov.

En køreskole ændrer /priser-korekort/ til /koerekort-priser/. Den gamle URL har links fra lokale guides og ligger i kunders bogmærker. En 301 sender direkte til den nye prisside.

Samtidig bliver tre gamle blogindlæg om generhvervelse samlet i én opdateret guide. Hver gammel URL redirectes til den relevante guide — ikke til forsiden. Interne links rettes, så besøgende ikke går gennem omvejen.

I et regneeksempel har sitet 600 gamle URL’er efter et redesign. 420 kan mappes direkte, 80 samles til kategorier eller guides, og 100 har ingen værdi og får 404/410. En gennemtænkt plan er bedre end 600 forsideredirigeringer.

Redirect-kæder er den klassiske tekniske fejl: A går til B, B til C og C til D. Ret A direkte til D. Det er hurtigere og enklere for både browser og crawler.

En anden fejl er redirect-loops, hvor A og B sender til hinanden. Resultatet er en browserfejl og en utilgængelig side.

Pas også på regler, der er for brede. En regex kan flytte hundredvis af URL’er forkert. Test et repræsentativt sæt før aktivering.

301 bruges til permanent flytning. 302 og 307 er midlertidige redirects med forskelle i håndtering af HTTP-metode. Til en almindelig permanent URL-flytning er 301 det typiske valg.

"Midlertidig" bør være midlertidig. En A/B-test eller kort kampagne kan bruge midlertidig redirect, mens en ændret sidestruktur bør have permanent signal.

Følg 404-fejl og redirects efter lancering. Nye gamle URL’er dukker ofte op fra mails, PDF’er og eksterne sites, som ikke var i den oprindelige eksport.

Redirects kan overføre mange signaler, men de kan ikke gøre irrelevant indhold relevant. En gammel side om herresko bør ikke sendes til en generel kategori for køkkenudstyr.

Ved domæneskifte bør HTTPS, DNS, canonical, sitemap og Search Console planlægges sammen. Redirecten er central, men den står ikke alene.

Ved en ny hjemmeside bør redirect-planen være færdig, før den gamle struktur bliver lukket.

Ved et redesign bør gamle URL’er eksporteres fra sitemap, analytics og Search Console. Match hver vigtig adresse med den mest relevante nye side. En masseomdirigering til forsiden er nem at lave, men dårlig for både brugere og søgemaskiner.

Efter lancering skal redirects crawles. Se efter kæder, loops og gamle interne links, der stadig sender brugeren gennem omvejen. Redirectet er sikkerhedsnettet; de interne links bør pege direkte på slutadressen.